Tor jagter lykken

Har du på en skøn sommeraften set tre harer rende over stok og sten i Dyrehaven og følt et dybt stik af lykke?

Forfatteren Tor Nørretranders har. Han elsker Dyrehaven nord for København og kommer der ofte. I sin ny bog, »Glæd dig«, har han taget den videnskabelige haglbøsse over skulderen og er gået på jagt efter lykken og glæden. Spørger man ham, hvad der personligt gør ham lykkelig, så er det første, der falder ham ind, netop naturen. Derfor fortæller han i bogen også om sin oplevelse med harerne hin sommeraften i Dyrehaven.

»Naturen er en evig kilde til overraskelser, og min glæde over den er vokset, efterhånden som jeg er blevet ældre. Samtidig er vejret blevet stadigt vigtigere for mit humør, og det bekymrer mig. Når jeg tænker tilbage på min barndom, kan jeg da godt huske, at der både var sol og regn, men jeg kan ikke huske, at det afgjorde min sindsstemning,« siger Tor Nørretranders.

Derudover er han ikke meget for at fortælle om, hvad der på det helt personlige plan gør ham lykkelig, men han siger dog, at det, som virkelig gør ham glad, har med helt elementære »biologiske og dyriske« behov at gøre: At spise, bevæge sig, og være sammen med andre mennesker.

»Hvis man helt bogstaveligt skal svare på, hvad der har gjort en lykkelig, så er det jo netop privat og personligt og dermed ikke offentligt. Jeg tror, at det, som gør en lykkelig, altid er indlejret i nogle omstændigheder, som ikke handler om en selv og dermed har med andre mennesker at gøre. Om et barn eller en partner. Er lykkefølelsen ved at få et barn, som har det skidt, til at falde i søvn, noget, der hører til i det offentlige rum? Det synes jeg ikke.«



I bogen diskuterer han glæden ud fra et videnskabeligt synspunkt og tilsætter den desuden egne personlige betragtninger. Både psykologer, hjerneforskere og økonomer beskæftiger sig i disse år med lykken, og det er der en god grund til, siger forfatteren. Vi har nemlig i den rige vestlige verden nået et materielt velstandsniveau, hvor penge ikke kan gøre os mere lykkelige. Det siger både økonomer og psykologer, hævder han i bogen.

Økonomen Richard Easterlin har f.eks. påvist, at lykken ikke stiger, selv om velstanden gør det. Oplevelsen af lykke som følge af velstand er nemlig relativ, siger han. De rige vil opleve lykke på et givent tidspunkt, men når velstanden øges for alle, øges lykken ikke tilsvarende hos alle. »Easterlins paradoks«, kaldes fænomenet.

»Hvis man ikke har mad, et sted at bo eller er syg, er det vanskeligt at være lykkelig. Men når man har nået vores velstandsniveau, er der grænser for, hvor meget lykkeligere man bliver ved at få endnu flere penge og endnu mere velstand,« siger Tor Nørretranders.

Han er selv fascineret og tiltrukket af teknologien, som historisk set har skabt den vestlige verdens velstand, men teknologi er, siger han, et middel til at bekæmpe ulykke, snarere end et middel til at skabe lykke.

»For mig selv har den største aha-oplevelse ved at lave denne bog været at indse, at der en mærkelig asymmetri: De ting, som er gode til at fjerne ulykke, mangler og problemer i vores liv er jo ikke nødvendigvis de samme, som bringer os lykke og glæde og fornøjelse og fryd og alt det gode i tilværelsen.«

Lykkepiller bringer f.eks. ikke lykke, men de fjerner depression, siger Tor Nørretrander. Det samme gælder vitaminer, sikre elkontakter, kondomer og kloakering. Det er teknologier, som løser konkrete og vigtige opgaver, men de bringer ikke nødvendigvis lykke.



Også psykologerne forsker i lykken. Amerikaneren Philip Brickman har undersøgt 22 lotterivindere med gevinster i millionklassen, og han konkluderer, at de selvfølgelig var glade, lige da de havde vundet. Men i længden blev de ikke lykkeligere. Deres store præmier gjorde dem nemlig immune over for hverdagsagtige begivenheder og ting, som tidligere glædede dem. Glæden er relativ, siger Brinckman, som taler om den hedoniske trædemølle: Jo mere flere lykkebringende oplevelser, man får, jo mere krævende bliver man.

»Et centralt element i det her er det, som psykologerne kalder adaptation, tilvænning. Vi er forbløffende dygtige til at vænne os til de omstændigheder, vi lever under. Vi kan være utroligt glade for noget, vi lige har fået. Men vi vænner os overraskende hurtigt til det og kommer til at tage det som en selvfølge, og så holder det op med at være en kilde til glæde. Vi bevæger os ud i en trædemølle, hvor vi hele tiden bliver ved med at ville have noget nyt. Det giver os en glæde, men den forsvinder altså også meget hurtigt,« siger Tor Nørretranders.

Han funderer i bogen over, hvorfor de teknologiske og videnskabelige landvindinger, der har fjernet os fra alvorlige samfundsproblemer som fattigdom og sygdom, ikke har gjort os stjernelykkelige. Undersøgelser viser f.eks., at amerikanerne det sidste halve århundrede er blevet tre gange så rige uden at være blevet lykkeligere.

»På den ene side er vores moderne civilisation indlysende succesrig, men på den anden side er der noget, vi alle ved, ikke er, som det bør være. Noget, der ikke er færdigt. Noget, vi stadig må arbejde videre med. Det handler om lykken og glæden og om, hvad det gode er ved at være menneske. Det er noget, som andre kulturer end de vestlige måske har været bedre til orientere sig imod.«

En vigtig pointe i bogen er, at det er overraskelser, der skaber menneskelig lykke. »Glæde og lykke er følelser og følelsestilstande, vi er udstyret med som en slags sanseapparat for det nye og det overraskende. Vi bliver glade i låget, når vi oplever noget nyt eller overraskende,« skriver Tor Nørretranders og konkluderer: Jo mindre kontrol, jo mere glæde – og omvendt.

Hjerneforskerne har været meget optaget af at kortlægge de belønningsstoffer, som hjernen bruger. Et af dem er dopamin, som man nu ved, følges ad med glædesoplevelsen.

»Stoffet udløses, når noget overrasker os og er ud over vores forventning og glæder os. Men når tingene ikke længere overrasker, så forsvinder dopaminudløsningen. Lige så snart begivenheder bliver forudsigelige og kontrollerbare – meget af det, som hele civilisationsprocessen går ud på – så holder det op med at bringe os glæde. Det vil sige, at det, vi har styr på og kan kontrollere, ikke bringer os glæde. Det er frustrerende, for vi vil så gerne have kontrol over vores liv. Det kan vi også godt få, men omkostningen er, at så forsvinder glæden ud af det. Vi kender det fra vores private liv: Hvis vi har styr nok på vores omgivelser, til at de aldrig skuffer os, så holder de også op med at glæde os. Det er, som om usikkerhed, glæde og skuffelse hænger sammen.«



Tor Nørretranders har bl.a. givet sin bog titlen »Glæd dig« – altså bydeform, fordi videnskaben har bevist, at glæde skaber glæde. Man bliver glad af at hjælpe andre og gøre gode ting. Samtidig bliver man mere kreativ og iderig, når man er glad.

»Det lyder som selvhjælp og sødsuppe, men er benhård videnskab,« skriver Tor Nørretranders.

Psykologer har i de senere år beskæftiget sig med den såkaldte positive psykologi, som handler om, hvad der gør mennesker glade, og det har vist sig, at det, som forfatteren kalder »gamle klogekoneråd«, faktisk hjælper. Man bliver glad af at fokusere på de små ting i hverdagen, som man erfaringsmæssigt ved bringer glæde. F.eks. at glæde andre, passe sin krop og komme ud i naturen.

»Lykkeforskerne mener, at disse små ting i hverdagen spiller en langt større rolle for vores livsglæde, end hvor meget vi tjener, og hvor mange materielle goder vi har. Hvis det er rigtigt, hvad alt peger på, så må man sige, at der er et eller andet fundamentalt galt i vores navigation i det politiske liv, for politikerne taler hele tiden om, at vi skal have større vækst og mere velfærd og mere velstand. Det, der måske i virkeligheden betyder noget for, om mennesker har gode eller dårlige liv, er, om vi har tid til de små generøse handlinger over for hinanden, om der er åndehuller i vores byer, og om der er overskud i dagligdagen. Det er det, som er mest afgørende for vores livsglæde.«

Det lyder som det glade julebudskab, men det er, siger altså Tor Nørretranders, benhård videnskab. Spørger man ham, hvad vi selv kan gøre for at finde lykken og glæden, svarer han, at man først og fremmest skal spørge sig selv, hvad der erfaringsmæssigt gør en glad i hverdagen. Når man har fundet svaret, skal man give plads til at realisere det og være opmærksom på, at det er noget, der kommer til en, fordi man er åben over for det – ikke fordi man har besluttet sig for det.

»For mig er det meget naturoplevelser, som giver mig glæder. Der en disciplin og en kontrol i at gå en tur, også selv om det er et møgvejr. Og så kommer der overraskelser. Man skal tage sig sammen, men så får man også nogle foræringer. Jeg tror, at lykke handler om at lytte mere til, hvad man selv har lyst til. I stedet for at gøre det, man tror, man skal have lyst til. Eller hvad der er in. Når vi alle render efter penge og noget materielt, som vi dybest set godt ved ikke giver os glæde, så er det, fordi alle de andre også gør det. Det er et let budskab at sige til folk: Gå ud og køb den nyeste taske. Det er sværere at sige: Gå ud og få en på opleveren. Gå en tur i skoven.«

»Glæd dig«, TV2s Forlag, 220 sider, 249 kr. Er udkommet.