Tolken med de to koner

Mon ikke den første reaktion for de fleste var en stille latter, da det for en uges tid siden kom frem, at en af de irakiske tolke, der var kommet til Danmark, ikke bare havde sin kone, men sine koner med som nærmeste familie.

Nu havde man lige løst et presserende problem med at redde en gruppe mennesker fra den yderste livsfare, og så meldte et nyt sig. Ganske vist ikke helt så alvorligt, men alligevel stort nok til, at Dansk Folkeparti forsøgte at gøre det til en politisk sag. En mand med to koner var lige i overkanten af, hvad partiet kunne yde støtte til.

Uanset hvad man måtte mene om begrebet flerkoneri og de etiske, moralske og kønspolitiske aspekter af et så vidt favnende familieforhold, kommer man ikke uden om, at der er et juridisk aspekt, som de danske myndigheder bliver nødt til at forholde sig til. Vi har ikke bigami i dansk lovgivning, og vi agter ikke at tilføje en ekstra paragraf for at give ægteskabet mellem tolken og hans to koner juridisk gyldighed.

Både han og kvinderne er hentet til landet i en redningsaktion, og de skal naturligvis ikke udvises. På den anden side er det indlysende, at familien i dens nuværende struktur ikke kan forvente at få varigt ophold i Danmark. Han må nødvendigvis rent formelt lade sig skille fra den ene kvinde, uden at mulighederne for at opnå asyl for den fraskilte af den grund forringes.

Hvordan de tre mennesker i praksis bagefter vil dele bord og seng kan og bør de danske myndigheder ikke blande sig i.