Tintin til kamp modforbudskulturen

Den unge reporter Tintin, som han hed i album efter album, har igen fået stritørerne i maskinen som følge af sine eskapader på det afrikanske kontinent i begyndelsen af forrige århundrede.

Denne gang er det Afro-svenskarnes Riksförbund, der har set sig sure på det 76 år gamle tegneserie-eventyr »Tintin i Congo«.

Det er ikke første gang, at denne meget tidlige fortælling fra mesteren Hergé bliver skældt ud. Næppe heller sidste. Albummet rummer angiveligt scener, som vi i dag må opfatte som racistiske. Men det er altså også udsprunget af en tid, da Congo var den belgiske konges private ejendom; så på sin egen måde er albummet et vigtigt tidsdokument.

De svenske justitsmyndigheder har heldigvis valgt at tage sagen med ro i første omgang. Ellers kunne de også få travlt. En lille pointe i den ny Tintin-sag er, at den er opstået i et land, hvor en af de største litterære heltinder, Pippi Langstrømpe, har en far, der er negerkonge. Uha, den var ikke gået i dag.

Men hele denne moraliseren over fortidige værker afspejler en farlig forbudstrang og lyst til at bestemme over andre. Må vi heller ikke se en film som »Borte med blæsten« eller læse »Lille sorte Sambo«? Tintin-albummene er et spejl af store dele af det 20. århundredes historie udover at de er fremragende underholdning. Lad nu børn og voksne nyde dem som det stykke tegneseriekunst, de vitterlig er, og som et udtryk for den tid, de blev skabt i. I lighed med al anden god kunst.