Tintin og den politiske korrekthed

Skadelig for børn. Med den begrundelse har den britisk-amerikanske boghandlerkæde Borders for nylig fjernet alle eksemplarer af tegneseriealbummet »Tintin i Congo« fra hylderne i deres børneafdeling.

Det sker, efter at en britisk kommission for antiracisme har kritiseret dette album for at være »racistisk«, og en talsmand for Commission for Racial Equality havde udtalt til The Times, at »Tintin i Congo« bør forbydes, og at boghandlerne bør holde op med overhovedet at sælge Tintin.

Men det bliver værre endnu. Således har Forlaget Egmont, som udgiver Tintin i Danmark, ifølge dagbladet Politiken valgt at levere tegneserien til boghandlerne med en advarende banderole. På den står, at Tintin indeholder »småborgerlige, patriarkalske stereotyper«.

Det vil næppe mindske salget af Tintin. Der er nemlig penge i Tintin, fordi det er en fremragende tegneserie, der udover at fortælle elementært fængende historier siger noget om mennesker og samfund såvel dengang som i dag. Også her vil den politiske korrekthed komme til kort, uanset at den allierer sig med beredvillige kommissioner, nævn og forbud og tror, den kan konstruere en pletfri verden ved at kriminalisere de forestillinger og tanker, som kunsten, kulturen og virkeligheden bringer for en dag. Tintin overlever snildt den politiske korrekthed. Spørgsmålet er snarere, hvorvidt politisk korrekthed i det lange løb vil overleve den menneskelige kreativitet og uforudsigelighed. Forhåbentlig ikke.