Tingbjerg bliver familievenlig

Bydelen i Brønshøj er mest kendt for dårlige historier om kriminalitet og hærværk. Men Tingbjerg er også et sted, hvor de fleste beboere er glade for at bo. Og nu har en stor renovering til over 330 millioner kroner givet nye familieboliger, flottere udearealer og bedre trivsel.

Tingbjerg bliver familievenlig - 3
Højhusets altaner er blevet renoveret og kan nu lukkes helt til med foldeglas. Fold sammen
Læs mere
I dag får Tingbjerg fint besøg, når blandt andet Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R), socialborgmester Mikkel Warming (E) og den socialdemokratiske gruppeformand på Københavns Rådhus, Jesper Christensen (der i øvrigt har boet i Tingbjerg hele sit liv), kommer på officielt besøg i bydelen i Brønshøj.

Anledningen er afslutningen på den store helhedsplan, som skal fremtidssikre Tingbjerg som en grøn og familievenlig bydel. I dag er den i offentligheden overvejende berygtet for sine problemer med hærværk, kriminalitet og forbindelser til bandemiljøet. Men Tingbjerg er også hjem for over 6.000 mennesker, hvoraf hovedparten er glade for at bo der. I hvert fald svarede fire ud af fem i en beboerundersøgelse, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres bolig. Samtidig er mange kede af områdets dårlige omdømme. »For man bliver stemplet, når man bor i en ghetto,« som én sagde.

Men det skal det forhåbentlig snart være slut med. Landsbyggefonden, Københavns Kommune, Integrationsministeriet med flere har siden 2003 investeret over 330 millioner kroner i bydelen i håbet om at bryde den negative spiral. Tingbjerg har blandt andet fået nye torve, nye cykelstier, flere legepladser samt ny og bedre belysning over alt.

Samtidig er 165 små et-værelses lejligheder blevet bygget om til 70 større boliger til ressourcestærke familier. Også områdets vartegn, højhuset på 12 etager, har været igennem en ansigtsløftning med nyt indgangsparti og renoverede altaner, mens nogle gavllejlighed i den ene ende har fået et ekstra rum med en fabelagtig udsigt, hvor en stor skorsten fra den nedlagte varmecentral tidligere gik op igennem huset.

De ensartede gule murstensbygninger med paptage, hvidmalede vinduer og hvide skodder ligger i et smukt grønt område og er resultatet af et samarbejde mellem arkitekt og professor Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. De tegnede en mønsterby efter engelsk forbillede beplantet med træer, bærbuske og rosenpergolaer, hvor det skulle være muligt at leve et godt liv fra vugge til grav med børneinstitutioner, skole, kollegium, sports- og svømmehal, butikker, plejehjem og kirke.

Tingbjerg er da også klassificeret som en bebyggelse med høj bevaringsværdi, men fik ifølge projektleder Vibeke Gravlund fra selskabet KAB, der sammen med FSB administrerer de omkring 2.750 boliger, allerede fra starten mange problemer at slås med. De første boliger stod klar midt i 1950erne, samtidig med de store saneringer omkring Borgergade og Adelgade i det indre København.

»Mange af beboerne havde selv fundet andre boliger, men især de store børnefamilier med sociale problemer var tilbage. Mange af dem blev genhuset i Tingbjerg, som dermed fik en svær start,« siger Vibeke Gravlund.

Senere blev boligerne i Brønshøj i høj grad brugt til anvisning fra Københavns Kommune, og i dag er omkring 65 procent af beboerne af anden etnisk herkomst end dansk, og mange af dem mangler personligt ejerskab overfor området.

»Hele intentionen med helhedsplanen er at højne boligstandarden og udvikle bydelen, så nuværende og kommende beboere bliver glade for at bo i Tingbjerg. Det har været vigtigt for os at involvere beboerne, for så passer de meget bedre på deres bydel,« siger Vibeke Gravlund og nævner som eksempel, at der i starten på byggeprocessen var meget hærværk på blandt andet entreprenørmaskiner og skurvogne.

»Men vi havde lagt ind i vores udbudsmateriale, at vi gerne ville have aktiveret de unge i området, så nogle af dem endte med at få et job, og det hjalp på hærværket, som stilnede af,« siger Vibeke Gravlund.



På trods af den dårlige omtale af Tingbjerg vil mange gerne bo her. Områdechef i KABs udlejningsafdeling, Lone Skriver, oplyser, at der er tre til fem års ventetid på en række af lejlighedstyperne, selv om der siden januar 2007 har været fleksibel udlejning, hvilket betyder, at 90 procent af boligerne skal lejes ud til beboere, som har job, er studerende, er seniorer eller er skilsmisseramt.

Nogen siger dog nej tak til at bo i Tingbjerg. »Men det er fordi, de har hørt så meget negativt, og ikke fordi de kender området. Så vi siger ofte til dem, at de skal tage ud og kigge, før de beslutter sig,« siger Lone Skriver.

Vil man bo i en af de nye familieboliger, er der dog stadig muligt at flytte ind med det samme, for det har været svært at få folk til at flytte ind i stuelejlighederne. Boligerne har direkte adgang til fælles grønne områder, og beboerne har mulighed for at indrette små terrasser lige uden for deres egen bolig.

»Vi troede, at stuelejlighederne ville være de mest attraktive, men den negative omtale af Tingbjerg, indbrud og anden kriminalitet har skabt utryghed, og det er derfor sværere at leje dem ud,« siger Vibeke Gravlund.

Derfor er KAB sammen med blandt andre Det Kriminalpræventive Råd i øjeblikket ved at undersøge, hvordan man gør stuelejlighederne mere trygge for beboerne.

Der er ikke flere, som flytter fra Tingbjerg, end fra andre steder. Fraflytningsprocenten ligger på 11 procent om året, hvilket svarer til gennemsnittet for alle KABs lejligheder.

»Så man flygter ikke fra Tingbjerg, når man først er kommet ind,« siger Lone Skriver.

Arkitekten bag Tingbjerg, Steen Eiler Rasmussen, døde i 1990, men ifølge arkitekt og byplanlægger Olaf Lind, hvis biografi om Steen Eiler Rasmussen udkom sidste år, var han frygtelig skuffet over, at det ikke lykkedes ham at skabe en bydel, som kunne opfylde alle beboernes behov.

»Hele modernismens tankegang om totalplanlægning viste sig jo at være naiv. Steen Eiler Rasmussen hyldede rationaliteten og fornuften, han synes, at folk skulle opføre sig ordentligt, og han havde svært ved at forstå, at folk gør mærkelige ting, og at kommunerne nærmest anviste dårligdommen til byggerierne. Steen Eiler Rasmussen endte med at være frygtelig skuffet over, at hans idéer ikke holdt,« sagde Olaf Lind til Politiken sidste år.