Første gang man lægger Ford S-Max ind i en 90 graders tilkørselsrampe på motorvejen, tænker man, »det er løgn«: Selv med hele familien ombord bider det enorme rumfartøj sig fast i ideallinien som om NASA havde beregnet og lavet lock-up på kursen. Klippefast, mere stabil end en A. P. Møller aktie, kører som på skinner.
S-Max styrer så skarpt, at hvis man pillede styretøjet ud og satte det på spidsen af sin Gillette-skraber, ville man(d) kunne barbere sig med det. Imponerende for så stort et køretøj - S-Max måler trods alt 4,8 meter og vejer solide 1600 kilo. Og der er endnu mere til den køreglade mor eller far: Et lille joystick af en gearstang, placeret lige til højrehånden i instrumentpanelet, hvor det klikker på plads mellem gearene som tandhjulene i et kostbart armbåndsur. Bremser, der let lader sig dosere fra rykvis køkørsel til den helt store nødlanding på en tysk autobahn. Og så selve idéen med S-Max - den perfekte kørestilling, hvor forholdet mellem rat, pedaler og sæde stemmer, og den mellemhøje førerposition både giver trafikalt overblik og føling med asfalten.
Sænket mpv eller forhøjet stationcar? S-Max er svær at placere, men sætter sig mellem flere stole med held. Ombord er der enorm plads, men som chauffør har man stadig masser af kontakt med bil og vej. S-Max er noget så sjældent som en »drivers car« for storfamilien.
Men S-Max har ikke kun sportslige ambitioner. Fleksibiliteten er i top med en indretning, der ikke står tilbage for de bedst udhulede konkurrenter. Anden sæderække består af tre separate, ligeværdige stole, der både kan justeres i længde og hældning. Ryk i et enkelt håndtag giver god adgang til bagerste række eller sænker sædet helt ned i gulvet. Selv tredje sæderække, der koster 16.000 kroner ekstra, byder voksne passagerer op til 180 cm velkomne. Uden har S-Max et overdådigt bagagerum.
Testbilen var udstyret med basismotoren på to liter og 145 hk. Hver hest slæber altså på 11 kilo, og det går kun, fordi gearingen er lav: Ved 100 km/t snurrer motoren med 2900 omdrejninger. Støjdæmpningen er dog i orden, så selv om man fornemmer lidt hektik, vil de fleste sagtens kunne klare sig med billigste S-Max. Til 383.000 kroner, inklusive tredje sæderække har nogle kaldt S-Max dyr, men faktisk er den billigere end stationcar-udgaverne af VW Passat og Toyota Avensis. For familien må det også veje tungt, at S-Max har opnået det hidtil bedste resultat af alle biler i den skrappe Euro NCAP crashtest.
Man skal med andre ord skrue pastor Krarup-bissen på for at finde noget negativt ved S-Max. Størst surhed mobiliserer finishen: S-Max virker bundsolid og overfladerne øverst i synsfeltet som instrumentpanelet har en lækker overflade. På typisk Ford-manér er der dog sparet længere nede, hvor plasticen bliver grov og den såkaldte »aluminiums-finish« på midterkonsollen hurtigt får ridser. Sæderne kunne også yde mere sidestøtte, og de enorme bagdøre er på sikker kollisionskurs med nabobilen, når ungerne åbner dem i båsen på Bilkas p-plads.
Så er det sagt. Resten er lutter roser til en bil, der fortjent vandt titlen som Årets Bil i Europa 2007. Enig - den vinder også gruppetesten her: Storfamilien har aldrig været bedre kørende end i en S-Max.
