Thomas Larsen: Ramponeret kronprins spærrer vejen for Fogh

Det er en klassiker i politik, at bortforklaringer kan ende med at blive en større belastning end fejlene, og den fælde er Lars Løkke Rasmussen faldet i.

Han har vist sig ude af stand til at lukke de gamle sager, og for hver dag bliver der slået nye skår af finansministerens troværdighed og autoritet.

Alle målinger viser, at vælgernes tillid falder og falder.

Det paradoksale er, at de konkrete beløb ikke er hovedproblemet. Det mest belastende for Lars Løkke er, at der konstant tegnes et portræt af en mand, for hvem intet bilag har været for småt til at blive refunderet, ligesom hver eneste dansker efterhånden har fået levende indblik i en livsførelse med masser af røg og alkohol. Og det styrker ikke helhedsindtrykket, at han efter en julefrokost blev indskrevet på et hotel under navnet »Jensen«.

Da Lars Løkke Rasmussen forleden aften blev drevet rundt i de gamle bilag i DR-programmet »Ærlig talt«, fedtede han på direkte tv og foran et stort publikum rundt i forklaringer, som kunne pilles fra hinanden. Den slags gør vælgere utrygge. Og da DR søndag aften viste et langt indslag om rodet i taxa-regnskabet og kunne godtgøre, at det tidligere Frederiksborg Amt i mange tilfælde havde betalt for udgifter, som rettelig burde være afholdt af Venstre, kunne hundredetusinder af tv-seere endnu engang få bestyrket deres indtryk af en toppolitiker med rod i papirerne og en dårlig sag. En sag, som tager sig så dårlig ud, at DF-toppen for første gang er begyndt at lægge afstand til Lars Løkke Rasmussen, som Pia Kjærsgaard & Co. indtil nu har været ekstremt loyale overfor.

Set i tilbageblikket har Løkke og hans rådgivere været elendige til at få lukket sagen, som har udviklet sig til et punkt, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved, om finansministeren vil have styrken til at overtage statsministerembedet fra Anders Fogh Rasmussen.

Får Fogh et af de eftertragtede og prestigefyldte internationale topjob i EU eller NATO, vil Løkke i forvejen skulle løfte en tung arv. Uden Fogh som førstemand vil Venstre givet gå tilbage. Men står Lars Løkke Rasmussen ydermere i en situation, hvor han skal træde ind i Statsministeriet i stærkt ramponeret forfatning, vil risikoen for en alvorlig tilbagegang for Venstre øges betragteligt, hvilket vil tynge den samlede VK-regering og forringe chancerne for et vellykket generationsskifte.

For VK-partierne vil det være en bitter konsekvens af sagen, for både Venstre og de Konservative kan stille med en ny generation, der i høj grad kan matche oppositionens frontfigurer. De unge VK-ministre har således alle fået en unik mulighed for at oparbejde indsigt og indsamle erfaring fra deres ophold i vigtige ministerier.

Og her er vi ved et af bilagssagens paradokser: Lars Løkke Rasmussen er fortsat et af de største politiske talenter i sin generation, men med sin tidligere levevis i røg og damp, sin manglende påpasselighed og sin helt igennem mislykkede håndtering af bilagssagen har han fået flyttet fokus hen på sin personlighed og væk fra politikken. Og dermed har han gjort sig uhyre sårbar.

Han kan føle sig dybt frustreret over, at han i den grad er kommet under den kritiske lup, oven i købet i en gammel sag, og det er sikkert rigtigt, at mange andre politikeres bilagsbunker formentlig heller ikke er fejlfri. Det er også korrekt, at politikere med de mest pertentlige bilagsamlinger langt fra behøver at være de dygtigste. Den nyere Danmarkshistorie rummer som bekendt en perlerække af eksempler på toppolitikere og regeringschefer, som var alt andet end lysende moralske forbilleder, men som ikke desto mindre var suveræne til deres svære metier.

Men alt dette hjælper ikke Venstres kronprins. Problemet for Løkke er, at han især i tiden som amtsborgmester har gjort sig unødig sårbar ved at komme anstigende i forkontoret og dér tømme lommerne for alle sine bilag, ligesom han i den periode levede for hårdt i forhold den arbejdsbyrde og de opgaver, han skulle løse. Dermed er dumme bilag, nye efternavne og usammenhængende forklaringer kommet til at skygge for de politiske kvaliteter, som har gjort det muligt for ham at gennemføre store reformer og gøre ham til Foghs selvfølgelige arvtager.

Jo længere han er fanget i fortidens slagskygge, desto længere tid vil det tage at reparere skaderne i fremtiden. I sidste ende vil det kunne få konsekvenser for den samlede VK-akse og Foghs muligheder for at søge til udlandet.