Træt af corona: Maria Sharapova deler sit telefonnummer med alle

Hvis man står og mangler en ægte verdensstjernes telefonnummer, så er det lige her i denne artikel.

Maria Sharapova, ja, den rigtige tennisstjerne, har natten til lørdag afsløret sit nummer i et tweet med denne opfordring:

»Hej alle sammen. God fredag, hvad det så end betyder i de her dage. Jeg har prøvet at finde en måde at være kontakt med jer alle sammen på, for i sidste uge havde jeg det virkeligt sjovt med jer under en spørgsmål-svar-session,« siger hun og fortsætter:

»150 af jer deltog i den video-konference, og jeg elskede den chat - og ville have mere,« siger hun og tilføjer i videoen, der i skrivende stund er set af mere end en kvart million personer. 

»Jeg ville have mere kontakt til jer, og en stor del af grunden er, at vi alle er en del af denne seperation og fysiske afstandstagen, så nu vil jeg gerne have at vide, hvad I synes.«

»Jeg vil faktisk have, at I skriver jeres tanker til mig. For jeg har et nummer, som jeg kommer til at skrive på denne skærm, som I kan skrive beskeder til. Og når jeg skriver beskeder, så mener jeg direkte beskeder til min telefon, som jeg holder og laver denne video med. Så skriv til mig og vent, til du får et svar,« siger hun i ramme alvor.

Og her er det så, Maria Sharapovas nummer - 310-564-7981. Husk landekoden +1 for USA, og held og lykke.

Skriv gerne til sporten@bt.dk, hvis du får fat i den pensionerede tennisstjerne.