Tidligere tennisstjerne overvinder kræftsygdom

Den tidligere Grand Slam-vinder Francesca Schiavone har vundet kampen mod kræft.

Den nu 39-årige italiener, der i 2010 vandt French Open på det legendariske Roland Garros-anlæg, var også tidligere med i trænerteamet omkring Caroline Wozniacki, hvor Schiavone forsøgte at hjælpe danskeren til succes på det røde grus i Frankrig.

Nu har Schiavone så gjort det offentligt, at hun den seneste tid har kæmpet en hård kamp mod kræften.

En kamp som hun heldigvis har vundet, som man kan se på den tidligere tennisspillers Instagramprofil.

»Hej allesammen, efter 7-8 måneders stilhed fra de sociale medier og verden, vil jeg gerne dele, hvad der er sket med mig. Jeg fik diagnosticeret kræft,« skriver Francesca Schiavone i sit opslag på Instagram.

Italieneren opnåede i januar 2011 sin højeste rangering på verdensranglisten, hvor hun var oppe som nummer fire, og derudover havde hun også en stor karriere i double, hvor hun en overgang var nummer otte i verden.

Siden har hun altså blandt andet coachet Caroline Wozniacki, og nu er hun klar til nye udfordringer, som hun giver udtryk for på Instagram.

Jeg har været gennem kemoterapi. Jeg har kæmpet en kamp, og jeg trækker stadig vejret. Jeg vandt kampen, og nu er jeg tilbage.«