Se videoen: Holger Rune hænger ud med verdensstjerne

Den danske tenniskomet Holger Rune er i kommet i fornemt selskab.

I disse dage befinder den unge danske tennisspiller, Holger Rune, sig i London, hvor der spilles ATP Finals. Her skal store navne som Rafael Nadal og Roger Federer i aktion.

Og netop sidstnævnte, den schweiziske tennisstjerne Roger Federer, har Holger Rune fået set lidt til i London.

Se videoen i toppen af artiklen, hvor de to tennisspillere hilser på hinanden.

Den unge dansker træner i disse dage med nogle af sportens største navne i London, heriblandt Roger Federer, Stefanos Tsitsipas og Alexander Zverev.

Holger Rune har senest vundet invitationsturneringen Red Bull Next Gen Open i Milano, og hans 2019 har også været et rigtig godt år.

Det er blevet til både en sejr ved French Open for juniorer, ligesom han også vandt sæsonfinalen.

Noget, der sendte ham op på toppen af verdensranglisten for juniorspillere.