Frederik Løchte afløser Kenneth Carlsen som Davis Cup-kaptajn

 

Frederik Løchte Nielsen bliver kaptajn for Davis Cup-holdet.

I en pressemeddelelse skriver Dansk Tennis Forbund, at Løchte afløser Kenneth Carlsen på herrelandsholdet i det kommende opgør mod Puerto Rico.

Med en status som Danmarks mest vindende Davis Cup-spiller nogensinde går Løchte ind til opgaven med en vis erfaring.

Den nye rolle betyder imidlertid ikke, at Frederik Løchte Nielsen stopper karrieren. På landsholdet bliver han spillende kaptajn, der som udgangspunkt kun er med i double.

/ritzau/