Deler pinligt øjeblik: Sportsvært styrter ned fra scene

»I dag skal vi opleve nogle af verdens allerbedste tennis...« Bum! Bang! Av!

Den britiske tv-vært Catherine Whitaker kom på komisk vis ret galt afsted i forbindelse med en live-tv-sending fra dette års ATP-finaler i tennis.

Midt i en introduktion på live-sendingen væltede hun ganske enkelt ned fra scenen eller podiet i tv-studiet i hjørnet af arenaen i London, hvor turneringen spilles, og ud af billedet.

Heldigvis for Whitaker kom hun ikke til skade - og styrtet blev ikke vist på tv, da det var under prøverne.

Alligevel har Whitaker valgt at dele det spøjse øjeblik.

Det sker på hendes Twitter-profil, hvor hun har lagt et klip op af episoden, hvor man ser hendes styrt midt i, at hun byder velkommen til programmet.

»Min store chance for at blive et meme,« lyder den humoristiske test, der medfølger hendes deling af klippet, som ja, er gået viralt.

»Ja, jeg er ok. Og nej, vi sendte ikke live,« tilføjer Whitaker om klippet.