Vil blokere inficerede PC'er

Microsoft foreslår, at virusinficerede PC'er bliver blokeret fra Internettet.

Inficerede PC'er bør blokeres fra Internettet, siger Scott Charney fra Microsoft i en blog på technet.com.

Forslaget blev præsenteret på en "International Security Solutions Europe (ISSE)"-konference i Berlin, Tyskland og går ud på, at alle computere skal have et helsecertifikat med garanti om, at de er virusfrie, før de kan komme på Internettet.

PC'er får helsecertifikat

Certifikatet skal blandt andet sørge for, at computerne har installeret firewall og antivirus, før de kan kobles til nettet.

Microsoft mener, at en række yderligere aspekter må være på plads, før et sådant tiltag eventuelt sættes i gang:

- En klar definition på en rask (ikke inficeret) computer.

- Et velfungerende system, som uddeler certifikaterne til computerne.

- Internetleverandører, som er villige til at være med på et sådant tiltag.

- Et juridisk fundament.

Inficerede computere får hjælp

Hensigten med forslaget er at beskytte andre PC'er på Internettet mod PC'er, som er blevet en del af såkaldte botnet, det vil sige et netværk af inficerede computere, som automatisk spreder spam og skadelige programmer. Forslaget går dermed mere præcist ud på at sætte de inficerede computere i midlertidig karantæne, mens de renses med et antivirusprogram.

Hvis det viser sig, at betingelsene for et certifikat ikke er i orden, blokeres Internettilgangen ikke med det samme. Brugeren vil derimod få en meddelelse på skærmen, som demonstrerer, hvad vedkommende skal gøre - for eksempel downloade opdateringer til Windows eller et antivirusprogram.

Et af problemerne er imidlertid, at sådanne meddelelser gerne ligner de meddelelser, som falske antivirusprogrammer plejer at bruge. Derfor vil brugeren måske ignorere meddelelsen helt.

Uden Internetadgang, ingen antivirus

Der findes allerede tiltag, som gør noget lignende Microsofts forslag. Ifølge Graham Cluely, fra sikkerhedsselskabet Sophos, har enkelte Internetleverandører tidligere kæmpet med dette, hvor enkelte brugere har mistet adgang til Internettet, hvis deres computere har vist sig at udsende store mængder af spam.

Problemet er for eksempel bare, at brugerne så ikke kan downloade de nødvendige sikkerhedsopdateringer, som de skal bruge for at komme at rense deres computer.

I Japan er over 70 Internetleverandører blevet medlemmer af et såkaldt "Cyber Clean Center", som kontakter brugere med sikkerhedsinformation for at forhindre flere virusser, så at flere computere ikke bliver del af sådanne inficerede netværk. Det findes vistnok lignende tiltag i Frankrig og Australien.

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske søster-site, hardware.no
Oversat af Stina Resting