Sådan bliver Googles nye tavlecomputer-system

Det vælter ud med Android-baserede tavlecomputere i disse dage - og nu viser Google en demonstration af, hvad vi kan vente os

Foto: ROBYN BECK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Imens du læser disse linjer, buldrer en af verdens største elektronikmesser afsted i Las Vegas, og her er en altdominerende og altoverskyggende trend, at verden nu står overfor en decideret oversvømmelse af tavlecomputere.

Hovedparten af disse er baseret på Googles mobil-styresystem, Android - men Android har i sin nuværende form den ulempe, at systemet ikke er specifikt udviklet til tavlecomputerbrug, men derimod snarere til smartphones.

Det vil Google nu råde bod på, og den kommende version af Android, den såkaldte Honeycomb. Her kan tavlecomputer-brugerne se frem til en række funktioner, der er udviklet særligt med henblik på store skærme. Blot for at nævne et enkelt ud af utallige eksempler, er browseren væsentligt forbedret og tilbyder blandt andet såkaldt tabbed browsing, som er identisk med de faner, man i dag finder i fx Chrome eller Firefox.

Nedenfor kan du se Googles egen præsentation af Honeycomb.