Nu kommer de første NFC-apps

Fagre nye verden: Hvad kan man dog finde på at bruge de små NFC-funktioner til?

NFC-app'en har ikke stor gavn i Danmark endnu, eftersom den skal installeres på en mobil, der både har en NFC-enhed og har installeret Android 2.3 Gingerbread, som understøtter NFC. Det har eksempelvis Googles Nexus S, der endnu ikke er kommet til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Samsung Electronics

Near Field Communication (NFC) tillader udveksling af data på et par centimeters afstand og kan blandt andet bruges til at betale togbilletten med i det kommende digitale Rejsekortet. NFC kan dog også bruges til mindre ambitiøse formål.

Læs også: Nokia bliver et kreditkort
Læs også: De 10 vigtigste teknologier

Nu er et af de første bud kommet fra en japansk udvikler, Kyosuke Inoue. Nogle få dage efter, at han havde fået fingre i en Google Nexus S mobil, havde han fået lavet en af de første NFC-apps til Android Market.

Den simple applikation, Taglet, tillader udveksling af kontaktinformation, eksempelvis Twitter-navn, mellem to forskellige mobiler, der begge har NFC. Det er altså en form for alternativ til et papirvisitkort, men kan også bruges til at udveksle andre informationer, som man har givet et tag, eksempelvis en URL.

Danmark må vente lidt

App'en har ikke stor gavn i Danmark endnu, eftersom den skal installeres på en mobil, der både har en NFC-enhed og har installeret Android 2.3 Gingerbread, som understøtter NFC. Det har eksempelvis Googles Nexus S, der endnu ikke er kommet til Danmark.

Læs også: Det her er Android 2.3 Gingerbread
Læs også: Samsung Nexus S: Android i ekspresfart

Firmaet Mobifyer har lavet et udviklerværktøj, som kan bruges til at lave NFC-tjenester.

En NFC-enhed består af en chip og en antenne og fungerer også uden strøm på batteriet, eftersom antennen ved hjælp af induktion kan modtage strøm via et indkommende elektromagnetisk signal.

Se video med applikationen

Nedenfor præsenterer den japanske udvikler sin applikation. Der advares mod skrækkelig muzak, så vi anbefaler at skrue ned for musikken.