Lad iPhone fortælle dig, hvad du ser

Google Goggles findes nu også til Apples telefon.

Googles Goggles identificerer en vandflaske. Fold sammen
Læs mere

Googles Android-applikation til augmentet reality - udvidet virkelighed, Goggles, dukkede op i december sidste år. Applikationen tillader dig blandt andet at søge på Google ved hjælp af billeder taget med telefonens eget kamera.

Allerede på samme tid med sidste års lancering stod det klart, at Goggles ville finde vej til andre platforme. Og nu ser det ud til at være sket - i form af en lille ændring i Googles iPhone-applikation.

Ikke oversat til dansk endnu

Hvis man kun installerer applikationen, vil man ikke kunne forsøge sig med billedsøgningen, og idét man aktiverer funktionen, får man også besked om, at Goggles ikke er færdigproduceret for danske brugere endnu.

TV: Nu kan din Iphone holde styr på hjertet


Man kan få applikationen til at fungere ganske godt, den formår uden problemer at identificere både vandflasker og hovedtelefoner. Den formåede dog ikke helt at identificere en Sony Ericsson Xperia X10 Mini, men til gengæld får man en stor mængde billeder af andre mobiltelefoner som mulige forslag.

Foreløbig ingen udvidet virkelighed

En funktion, som tilsyneladende ikke er kommet med over til Iphone, er den del, som muliggør udvidet virkelighed, sådan som vi kender det. Dermed kan man ikke rette telefonen mod hvad som helst og få løbende information om det, som man kan det på Android-enheder.


Billedesøgningen er alligevel imponerende nøjagtig, og pejlemærker og steder baseret på telefonens position og kompasretning kommer også op.

Siden Goggles er afhængig af et autofokuserende kamera, er det kun de to sidste generationer af iPhone, der understøtter denne funktion.

TV: Porno på ny Iphone

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske søster-site, Amobil.no
Oversat af Stina Resting