iPhone-ejere kom for sent op

Massevis af iPhone-ejere er mødt for sent på arbejde i dag pga. en fejl i telefonens software (opdateret 9:36)

Apple-chef Steve Jobs er ikke selv blevet ramt af fejlen endnu. USA skifter først til vintertid den 7. november. Fold sammen
Læs mere
Foto: RIA Novosti

Hvis du er iPhone-ejer og du bruger telefonen som vækkeur, skal du være glad, hvis du er kommet op til tiden i dag.

Det er nemlig langt fra alle iPhone-ejere, der kan sige det samme. Ifølge teknologisitet Engadget, er adskillige iPhone-ejere verden over nemlig kommet en time for sent op, efter at telefonen skiftede fra sommertid til vintertid natten til søndag.

En fejl i softwaren betyder nemlig, at telefonens vækkeurs-funktion er gået i kludder, efter at telefonens tid er blevet ændret. Derfor ringer nogle iPhones en time senere end de faktisk skulle.

Engadget baserer sin dækning på adskillige rapporter på det sociale medie Twitter. Apple har angiveligt allerede anerkendt problemet, men har ikke nået at rette fejlen inden skiftet til vintertid.

Hører du til de uheldige, så skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Opdatering 9:35:

Flere læsere påpeger, at telefonen burde ringe en time tidligere - men ifølge de forlydender, Engadget rapporterer om,  får softwarefejlen telefonen til at ringe en time senere end den skulle.

Problemet drøftes også i Apples eget debatforum