Her er fremtiden

Bøjelige AMOLED-skærme og 3D-telefoner uden brug af briller er ikke langt væk.

Skærmteknologien åbner op for en verden af muligheder med de nye bøjelige AMOLED-skærme. Fold sammen
Læs mere
Foto: AMOBIL.NO

Der sker meget på skærmfronten nu for tiden. I næste uge er der Flat Panel Screen Convention i Japan, og der vil Samsung præsentere deres seneste nye bidrag til skærmteknologien. Der er her tale om en 4,5 tommers bøjelig AMOLED-skærm.

Ja, det lyder umiddelbart mærkeligt, men for skærmindustrien åbner det op for en verden af helt nye dimensioner, hvad angår design og holdbarhed. Skærmen er af typen WVGA med en opløsning på 800 x 480 pixels. Den kommer også til at byde på den samme farvekvalitet, som man allerede finder i de nye Samsung Galaxy S-telefoner.

Tåler slag
Disse nye skærme kan bøjes uden at tage skade eller forstyrre billedet. Hvis man tjekker videoen nederst i artiklen, ser det ud som om skærmen kan tåle overraskende mange slag.

Det er endnu uvist, hvornår denne nye skærmtype kommer på markedet, men det vil under alle omstændigheder blive revolutionerende indenfor design og brugskontekst. Forestil dig, at du går med en skærm rundt om armen, ligesom vi i dag gør det med ure. Det lyder jo som noget taget ud af en science fiction-film.

3D uden briller
3D-teknologien er for alvor kommet over os. Indtil videre er vi blevet henvist til at bruge af 3D-briller for at anvende denne nye dimensionen indenfor skærmteknologi. Dette har imidlertid gjort, at mange har holdt sig tilbage af skepsis for at skulle ty til briller hver gang, man ønsker at se noget i 3D. Sharp har nu lanceret to mobiltelefoner, hvor det ikke er nødvendigt med de upraktiske briller for at se 3D-effekten.

Sharp 003SH og 005SH kommer på markedet i december og februar. Begge kører på operativsystemet Android 2.2 og eget brugergrænseseflade kaldet TapFlow. Den er udstyret med en 1 Ghz Snapdragon-processor og en 3,8 tommers brillefri 3D-skærm.

Den største forskel mellem de to telefoner er, at 003SH får et 9,6 megapixels-kamera og er en ren touch screen-telefon, hvorimod 005SH kommer med et 8 megapixels-kamera og et QWERTY-slidetastatur foruden touch screen'en.

3D-spil
Der er også flere spileverandører, som ridder med på 3D-bølgen, og der skulle komme mobilspil fra både Capcom, Namco og Konami. Nogle nævneværdige titler er MegaMan, Resident Evil og Mobile Powerful Pro Baseball 3D.

Telefonerne skal som udgangspunkt kun sendes ud på det japanske marked, men man har jo lov at håbe på, at noget lignende også finder vej til os i det kolde nord. Det er heller ikke første gang, vi ser 3D uden briller. Nintendos seneste håndholdte spilkonsol, 3DS, kræver heller ikke brug af briller og er snart at finde på de danske butikshylder.

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske søster-site, Amobil.no
Oversat af Stina Resting