Geo-spil vokser vildt

Lokationstjenesten Foursquare har boomende vækst - men er stadig en dværg i forhold til andre sociale net.

Ifølge Foursquare, tjekker folk over hele verden ind på Geotjenesten, og der er kun få uberørte områder på landkortet. Her er et af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRIS HONDROS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens de færreste danskere endnu har fået smag for lokationstjenester som Facebook Places, Google Latitude og Foursquare, er der godt gang i GPS-tjenesterne ovre i USA.

Nu melder geo-tjenesten Foursquare om en helt vild vækst på 3400 procent til nu i alt seks mio. registrerede brugere sidste år. Det er brugertal, som Foursquare tidligere har fortalt fordelte sig med 60 procent i USA og 40 procent i resten verden - ensbetydende med, at tjenesten nok stadig mest kan betragtes som et amerikansk fænomen.

Foursquare er en slags socialt netværksspil, hvor folk bruger deres smartphone, en Foursquare-app og mobilens GPS til at 'tjekke ind' forskellige steder i byen. Når man tjekker ind et sted, vises det for vennerne i Foursquare-netværket, der så kan følge med i, om man sidder i bus 350S til Ballerup, er bibloteket i Nordvestkvarteret eller om man ligger på græsplænen foran Taj Mahal i Indien.

Der bliver løbende bygget nye funktioner til, og eksempelvis kan man blive borgmester af den lokale Burger King, hvis man kommer der ofte nok, hvilket så kan udløse forskellige præmier, udstedt af virksomhederne.

Dén slags reklame forsøger også Facebook at rendyrke med tjenesten Facebook Places og den dertil hørende reklame-service, Deals. Her er man ganske på linje med Foursquare ude efter at få folk til at oplyse deres opholdssted og vise det til vennerne i netværket, og således gøre det muligt for lokale annoncører at lave små konkurrencer og andre tiltag, der retter sig mod Facebook-folket.

Facebook har op mod 100 gange så mange brugere som Foursquare.

Foursquare har selv forsøgt at lave en grafik over brugen af tjenesten, som kan ses her.