Cuba har fået sit eget Wikipedia

Den cubanske regering er klar med sit eget online-leksikon, der minder om Wikipedia.

Cuba kommer nu med egen version af Wikipedia, Ecured. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skulle tro, at online-leksikonet Wikipedia efterhånden er så ,stort at der ikke er brug for andre opslagsværker på nettet. Men i Cuba har man sit eget syn på verden, og så kan Wikipedia selvfølgelig ikke bruges. Derfor har den cubanske regering nu udviklet sit eget spansk-sprogede leksikon, Ecured, som minder om Wikipedia.

Det er lidt uklart, hvem der egentlig skal stå for den daglige drift af leksikonet, som allerede fra starten har omkring 20.000 artikler, men ligesom i Wikipedia skulle det være muligt for alle brugere at oprette og redigere artikler. Det ser dog ud til, at alle ændringer først skal godkendes af sitets administratorer.

Til sammenligning har Wikipedia omkring 3,5 millioner artikler på engelsk og næsten 700.000 på spansk. Kun omkring 2.000 artikler er låst for redigering.

Ecured fortæller, at leksikonet skal "udvikle og udbrede viden fra alle og til alle, fra Cuba og hele verden."

Nu er det fristende at slå op på artiklen for USA for at se, hvad cubanerne skriver om deres ærkefjende. Her kan man da også læse, at De Forenede Stater er et imperium, der har udvidet sit territorium med magt og udbyttet andre landes naturressourcer.

USA bruger en fjerdedel af verdens energi, men en tredjedel af landets indbyggere har ikke adgang til lægehjælp, lyder de lidt tvivlsomme fakta i det cubanske leksikon.

Heldigvis kan man jo foreslå sine egne ændringer, hvis man er uenig med artiklernes indhold. Det skulle være helt risikofrit – i hvert fald hvis man ikke bor på Cuba.