Tankevækkende at substansen forsvinder

Jeg vil gerne kommentere de alvorlige beskyldninger, der rettes mod mig i Berlingske Tidendes søndagsudgave.

For det første vil jeg slå fast, at min kritik på klimaområdet altid har været strengt videnskabelig. Jeg bliver i Berlingskes artikler beskrevet som lobbyist, og det påstås, at jeg har været på ’regeringens lønningsliste’. Dette er ikke korrekt. Men Energistyrelsen overførte penge til en DTU-konto, hvorfra jeg kunne lønne en vikar, der kunne aflaste mig for 500 timer af mere rutinepræget arbejde. Derudover blev der overført et beløb til dækning af udgifter til videnskabelig litteratur og relevante EDB-programmer. Det var på den måde, jeg kunne få tid og værktøjer til at analysere den stadige strøm af klimarelaterede videnskabelige artikler. Energistyrelsen var interesseret i at kende sandheden om klimaudviklingen, hele sandheden og ikke andet end sandheden. Og det var netop det, min videnskabelige nysgerrighed brændte for. Hvis man gennemgår alle de avis-, radio- og TV-interviews, som Berlingske refererer til, tror jeg ikke, at man finder en eneste udtalelse, der ikke er videnskabeligt belæg for og som gælder den dag i dag. Dette er der ikke andre end Henrik Svensmark, forsker ved Danmarks Rumcenter, der kalder lobbyisme.

Det er dybt tankevækkende, at Svensmark og hans kollega Jens Olaf Pepke Pedersen slet ikke kommer ind på substansen i min kritik. Jeg har aldrig angrebet solteorien som sådan. I min kritiske artikel i Journal of Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics understreger jeg netop, at solteorien meget vel kan vise sig at være korrekt, og at formålet med min artikel blot er at gøre opmærksom på en række alvorlige fejl i databehandlingen, der præger en række solrelaterede artikler og som fører til totalt vildledende resultater, dvs. resultater der ikke understøttes af de faktiske fysiske målinger. Selv om min artikel er blevet rekvireret og citeret af forskere verden over, har ingen påvist en eneste fejl i mine analyser. Den normale reaktion for en forsker som Svensmark ville have været at skrive en videnskabelig artikel, der gendriver kritikken og som så kan studeres af kolleger over hele verden. Men det er ikke sket. I stedet for er han gået til aviserne og har prøvet at mistænkeliggøre kritikeren. Er det ikke netop det, lobbyister plejer at gøre? Jeg har altid holdt mig til den videnskabelige litteratur og ikke skrevet kronikker og læserbreve – med en enkelt undtagelse: Jeg skrev for nogle år siden en lille artikel til Ingeniøren, hvori jeg analyserede en amerikansk model for verdens klimaudvikling.

Med hensyn til Lomborg, så finder jeg hans indlæg forfriskende, idet de tvinger os forskere til at kommunikere vores viden krystalklart og velunderbygget. For nogle år siden bad Københavns og Århus universiteter mig om at gennemlæse klimaafsnittet i hans første bog og kommentere det, dvs. finde ud af om hans konklusioner hvilede på et ordentligt videnskabeligt grundlag. Jeg finlæste hans tekst og fandt nogle graverende fejl. Blandt andet brugte han en kurve fra FNs klimapanel, som i hans bog var beskåret, så den passede til hans argumentation. Den del af kurven, der viste den globale opvarmning, var simpelthen blevet klippet bort. At påpege en sådan manipulation hører efter min mening til en forskers legitime opgaver – selv om Svensmark og Pepke måske nok vil kalde det lobbyvirksomhed.

Hvad angår nogle af Aukens kronikker og nogle besvarelser af klimaforespørgsler i Folketinget var det min opgave at gennemlæse udkastene og sikre, at det, der blev skrevet, var i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige erkendelser. Man ville ikke have, at indsigtsfulde forskere bagefter kunne beskylde regeringen for uvidenhed eller manipulation. Dette og ikke andet var min opgave i denne sammenhæng. Og det mener jeg er en god sag at anvende sin viden til – selv om Svensmark og Pepke måske nok også vil kalde det lobbyvirksomhed.