Store virksomheder sender chefer på kursus i lgbtq-personer og indfører kønsneutralt sprog: »Det er relativt nemt for os at indføre«

Der er et opgør i gang i det danske erhvervsliv. Store danske virksomheder har sat nye tiltag i værk. Det strækker sig fra kurser i kønsneutrale pronominer til kønsneutrale toiletter og meget mere. Det er den nye normal, og hvis ikke man rider med på bølgen, kan det blive forretningskritisk, lyder det fra fremtidsforsker.

Det er nye tider rundt i store, danske virksomheder. For at virksomheder ikke skal fremstå som »fæle kapitalister«, er de nødt til at tage nye greb, der skaber et mere inkluderende arbejdsmiljø for minoritetsgrupper, mener en forsker. Og det kræver forandring. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Robin identificerer sig hverken som mand eller kvinde. Robin vil gerne omtales de/dem.

»Robin elsker at cykle, og så er han … hov ej nej, demde er en dygtig maler.«