Pippi Langstrømpe-doktrinen – Marianne Dahl, Microsoft

I fem podcasts taler Ane Cortzen med erhvervslivets stjerner om deres vej til succes – i dette afsnit er gæsten Marianne Dahl fra IT-kæmpen Microsoft.

Marianne Dahl er direktør for Microsofts vesteuropæiske salgsarbejde. Hun er klar med en række gode råd til unge talenter, der gerne vil have sig en spændende karriere. Sin egen karriere kalder hun »lidt skør«. Mathias Svold

Marianne Dahl er ansvarlig for IT-kæmpen Microsofts salg og marketing i hele Vesteuropa. Hun har prøvet det hele. Endda at blive fyret fra et chefjob. Hendes råd til dem, der vil nå langt, er ikke at være bange for en zigzag-kurs. Det kan ende med at blive en stor fordel at få branchemæssig bredde ind på sit CV.

Og så abonnerer hun på Pippi-doktrinen: Hvis man er verdens stærkeste, skal man være venlig – det lønner sig i det lange løb. Karma kommer tilbage. Hør podcasten her.

2021-udgaven af Berlingskes Talent 100-liste bliver en bedre og større udgave af den traditionsrige kåring end nogensinde før: I fem podcasts taler Ane Cortzen med erhvervslivets stjerner om deres vej til succes – og hvad de mener, de kommende talenter skal satse på.

Blandt forbillederne er:
Marianne Dahl, Microsoft
Kristian Riis, Nephew, Volcano og NordicLA
David Helgason, Unity
André Rogaczewski, Netcompany

Læs alt om årets talenter på Berlingske.dk/talent100