Nogle gange bliver man nødt til at åbne øjnene, selvom man måske mest af alt har lyst til at holde dem lukket. Nogle gange er det både ens pligt og profession at stirre en ubehagelig virkelighed i øjnene og adressere den.

Sådan er virkeligheden for mange, som både privat og professionelt er påvirket af nutidens ulyksaligheder i form af krig, krise og en pandemi. Det gælder ikke mindst årgangene, som nu er omtrent 30 år. De er vokset op i en tid med en positiv tro på udviklingen for kloden.