Johanne Schmidt-Nielsen har altid fulgt samme mantra – både som »venstrefløjens stjerne« og som topleder

Johanne Schmidt-Nielsen blev den første politiske ordfører i Enhedslistens historie. Hun blev valgt ind i Folketinget som 23-årig, og efter 12 år i Folketinget blev hun generalsekretær for Red Barnet. Hun har dog aldrig haft en karriereplan. Her fortæller hun om en devise, hun har fulgt gennem sin karriere, og så kommer hun med gode råd til unge talenter.

»Det er befriende at se TV Avisen eller åbne avisen og tænke: Det behøver jeg heldigvis ikke mene noget som helst om,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Johanne Schmidt-Nielsen nåede aldrig at sætte sig ned og lave en langsigtet plan for, hvad hun gerne ville med sit liv.

Allerede som 23-årig blev hun sluset ind på Christiansborg, da hun blev valgt til Folketinget for Enhedslisten, og siden er hendes karriere gledet derudad.

»Jeg er bare stødt lidt ind i livet. De valg, jeg har truffet, har været styret af, hvad jeg brændte for,« forklarer hun i dag.

Netop den sidste pointe er central, nu hvor hun selv er blevet arbejdsgiver:

For de medarbejdere, man allerhelst vil have, er dem, som virkelig brænder for det, de laver, som hun siger.

Johanne Schmidt-Nielsen var medlem af Folketinget for Enhedslisten i 12 år, hvor hun blev kåret som »venstrefløjens stjerne«, indtil hun forlod Borgens bonede gulve efter folketingsvalget i 2019 på grund af partiets rotationsprincip.

Johanne Schmidt-Nielsen har lige siden arbejdet som generalsekretær for børnerettighedsorganisationen Red Barnet.

Hun løfter her sløret for de positive aspekter ved at have forladt dansk politik, og så forklarer hun om et særligt mantra, hun har levet efter, siden hun trådte ind i arbejdslivet.

Turde blotte sig selv

Johanne Schmidt-Nielsen er i tvivl om, hvorvidt det er et decideret råd, hun har fået som ung.

Ikke desto mindre er det noget, hun har praktiseret gennem hele sin karriere.

Hun er, som hun selv siger det, rigtig god til at være åben om alle de ting, hun ikke kan eller ikke ved noget om.

Det gør hun ved at turde spørge: Hvorfor det? Eller sige: Det ved jeg ikke noget om, vil du fortælle mig om det?:

»Vi skal turde blotte os selv, som man gør, når man siger, at der er noget, man ikke ved. For mig at se er det i allerhøjeste grad en styrke at turde arbejde på den måde. Og det er forudsætningen for at blive klogere,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:

»Ligesom det er en forudsætning at turde give plads til tvivlen – naturligvis uden at ende i handlingslammelse.«

Foto: Søren Bidstrup.

Det er en kultur, hun ønsker, at de har i Red Barnet, og det er et råd, hun gerne vil give videre til unge talenter.

Et andet råd, hun gerne vil slå et slag for, handler om lyst. Generalsekretæren er i den forbindelse klar over, at man ikke altid kan gøre, lige hvad man har lyst til:

»Men det er afgørende, at man brænder for det, man laver. Både for at vi hver især får gode liv, men også for den indsats man leverer på sin arbejdsplads.«

Og så har hun en pointe, hvad angår karakterræs. For arbejdslivet handler især om at indgå i relationer og fungere med andre mennesker, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Derfor er det »bestemt ikke karaktererne alene«, der er med til at forberede os til arbejdslivet, som det lyder:

»Hvis jeg kigger på et cv og ser, at et ungt menneske arrangerer sommerlejre for udsatte børn eller har arrangeret introforløb for sine medstuderende, så kan man være ret sikker på, at den energi, der gør, at man er i stand til at arbejde på tværs og finde løsninger og overskue komplekse sammenhænge, er en, man tager med sig videre.«

Derfor er spidse albuer ødelæggende for et godt fællesskab på en arbejdsplads: Hvis medarbejderne i Red Barnet skal kunne levere rigtig gode indsatser for børn, er det nødvendigt, at de arbejder sammen, forklarer hun.

En hemmelig drøm

Johanne Schmidt-Nielsen går ikke rundt og fortryder ting i sit liv. Men hun medgiver, at hun godt kan være lidt misundelig på alle dem, der har været på udveksling i udlandet. Og så har hun en hemmelig drøm om at studere jura en dag:

»Det bliver på åbent universitet, når jeg går på pension, tror jeg. Jeg forestiller mig, at når jeg engang går på pension, skal jeg virkelig i gang med at uddanne mig. Det blev jeg aldrig helt færdig med,« siger hun.

For pludselig gik der 12 år i Folketinget, og mon ikke hun var blevet hængende, hvis det ikke var for Enhedslistens rotationsprincip, som hun siger det.

Når man spørger hende, om hun savner dansk politik og Folketinget, svarer hun, at hun er taknemmelig for ovennævnte ordning. For det var i allerhøjeste grad et godt tidspunkt for hende at stoppe i politik.

Og så er hun glad for at arbejde for den »bedste sag«, hun kunne forestille sig, for Red Barnet:

»Samtidig er jeg så glad for ikke at skulle have en holdning til alting. Det er befriende at se TV Avisen eller åbne avisen og tænke: Det behøver jeg heldigvis ikke mene noget som helst om,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun har været på barselsorlov med sit andet barn indtil påsken i år. Nu er hun trukket i arbejdstøjet hos Red Barnet igen, og der er udfordringer nok at kaste sig over, for der er meget større behov, end der er ressourcer til, lyder det.

Johanne Schmidt-Nielsen er imidlertid ikke i tvivl om, hvilken personlig udfordring der er hendes største i øjeblikket: At få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, efter at hun er blevet mor til to.

»Ligesom alle andre jeg kender, der har små børn, så kæmper jeg med balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Det gør vi nok alle sammen. Uanset om man er generalsekretær eller pædagog,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Spørger du stadig, hvis der er noget, du ikke ved noget om eller ikke forstår?

»Det gør jeg. I allerhøjeste grad. Og i starten var der nogen, der tænkte, hvorfor spørger hun mig om alt muligt, har jeg gjort noget galt. Nej nej. Jeg prøver bare at blive klogere. Og andre gange skal man også trykteste 'plejer'. Det er klogt at gøre.«