Ruller man ned gennem Nina Möger Bengtssons cv, så er det ret tydeligt, at der er én sag, hun brænder for mere end noget andet.

I 2018 startede hun en klimagruppe, KAKTUS, der deltog i klimadebatten blandt andet gennem debatindlæg i medierne. I 2019 blev hun udpeget af den daværende klimaminister som medlem af det første danske Ungeklimaråd.