I Struer var der en betegnelse for de danskere, der kom fra øst for Storebælt. En betegnelse i to ord, der ikke kunne skilles ad.

»Skide københavnere«. Faktisk var det meste, der kom ud af Heidi Rottbøll Andersens mund, noget værre københavneri, og i virkeligheden svært at tage seriøst. Det var sådan noget »caffe latte-smart-noget«.