Han førte danmarkshistoriens største voldtægtssag, der sendte Brøndby-hooligan bag tremmer: »Det er ikke noget, man bare glemmer«

I landsretten stod anklager Nicky T. Petterson ansigt til ansigt med den blot to år yngre anklagede i hooligansagen, hvis hundredvis af grusomme overgreb har rystet hele landet. Den 32-årige anklager har allerede ført flere profilerede og voldsomme sager, og trods sin unge alder har han helt styr på, hvordan sådanne sager tackles.

Nicky Petterson er specialanklager hos Statsadvokaten i København. Han har gennem sin karriere haft flere profilerede retssager, og nogle af dem har sat sit præg på det unge talent. Rune Øe

Regnskabet er gjort op. Gennem adskillige år er der blevet begået massive overgreb, vold og trusler mod drenge helt ned til 14 år. Drenge med dybe ar på sjælen og en frygt for aldrig at leve et normalt liv igen.

Onsdag faldt dommen i den mest omfattende og grove overgrebssag i dansk retshistorie, der indebærer flere end 1.300 overgreb og voldtægter af unge drenge over en periode på syv år.