Han brænder for at få flere kvinder i techsektoren
Rasmus Bruun høster rosende ord fleste steder i iværksættermiljøet omkring fintech, hvor han arbejder for at fremme kvindelige iværksættere. I 2020 tog han selv springet fra kommunikationschef i Aryze til at starte sin egen virksomhed, der tilbyder en platform til unge fodboldspillere, som ønsker feedback fra professionelle.
Anbefalere står i kø for at rose 35-årige Rasmus Bruun, der indtil sidste år var kommunikationschef for fintechselskabet Aryze. Ved siden af sit arbejde har Rasmus Bruun siden 2019 nemlig kæmpet for promovere kvindelige rollemodeller i techindustrien.
»Man mærker tydeligt, at Rasmus brænder for at få flere kvinder i techsektoren. Det var en fornøjelse at deltage i hans større arrangement om samme emne, hvor han havde samlet et imponerende lineup. Generelt fremstår han meget professionel i sin håndtering af events og kommunikation. Som en del af startup-universet i København er Aryze et navn, som man hører meget om, og det skyldes i høj grad Rasmus’ indsats,« lyder det fra Helene Aagaard, direktør og partner i Diversity Factor.
Del:
