De har daglige dødsfald og høje trivselsmålinger. Her er det sengeafsnit, landets hospitaler kigger efter med lange øjne

Irene Petrea Borup har som oversygeplejerske på Hvidovre Hospitals lungemedicinske sengeafsnit skabt trivselsunderværker i et hårdt prøvet fag. For selvom der stadig er bøvl, begrænsninger og bureaukrati, har hun med enkle greb skabt en arbejdsplads, medarbejderne ikke flygter fra.

Bliver man indlagt på sengeafsnit 220, har man det ikke godt. Men blandt personalet er man lykkedes med at knække en uheldig opsigelseskurve. 
Bliver man indlagt på sengeafsnit 220, har man det ikke godt. Men blandt personalet er man lykkedes med at knække en uheldig opsigelseskurve.  Asger Ladefoged

Det sker en gang imellem, at der ikke er fuld belægning på sengeafsnit 220.

Det varer maksimalt et par timer, og så er alle 30 senge optaget igen. Måske er man endda lykkedes med at klemme et par ekstra patienter ind på de to hospitalsgange på anden sal i Hvidovre Hospitals bygning D.