Hvordan lykkes man med at bevare kulturen, der har drevet en succes fra den spæde start, i takt med at man vokser markant, hele tiden får nye medarbejdere ombord og flere projekter på tegnebrættet?
Netop det spørgsmål har fyldt enormt meget i den grønne fondsbestyrer Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der i 2012 blev stiftet af »guldfuglene« fra hedengangne DONG Energy: Jakob Baruël Poulsen, Christina Grumstrup Sørensen, Rune Bro Róin, Torsten Lodberg Smed og Christian Skakkebæk.