David Helgason og Unity sagde nej tak til opkøbstilbud. Det med god grund. Stifterne var nemlig på en mission

Investorer har længe været interesserede i den danskudviklede computerspil-software Unity. Men der var gode grunde til, at stifterne sagde nej tak til overtagelse, og i stedet satsede på børsnotering, fortæller medstifter David Helgason i podcasten Talent 100.

Unity-stifter David Helgason bliver interviewet af Ane Cortzen til Berlingskes Talent 100-podcast. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

For mange iværksætterprojekter er det en markant og glædelig milepæl at nå til det sted, hvor eksterne investorer tilbyder at hælde penge i ens forretning. Det udgør en blåstempling af projektet, og det giver én midler til den fortsatte udvikling.

Nogle gange er investorerne dog så begejstrede, at de forsøger at sætte sig på projektet. Det har medstifter af Unity David Helgason oplevet, men han og de øvrige ejere valgte at takke nej – og i sidste ende at gå efter børsnoteringen.

Årsagen har ikke blot været at få den maksimale værdi ud af sit livsværk, forklarer han i Berlingske-podcasten »Talent 100«, da studievært Ane Cortzen spørger, om han var fristet af nogle af de tilbud om opkøb, han modtog. Hensynet til alle Unitys kunder – store som små – der var afhængig af dem, udgjorde et pejlemærke.

»Vi var overbevist om, at vores kunder var bedre tjent af, at vi var uafhængige. For de store virksomheder har alle sammen deres specifikke ting. De ejer noget hardware, de laver operativsystemer. De er ikke uafhængige på den måde,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, at det har været sundt for branchen og hele industrien, at vi er der som et uafhængigt organ. Det kunne i hvert fald stive vores ryg af nogle gange i gamle dage, når der kom nogle solide tilbud, hvor man kunne have pensioneret sig selv tidligt.«

Unitys software benyttes til bygge computerspil. Branchen omfatter selvsagt store aktører, men i realiteten er der også et utal af mindre og uafhængige udviklere – samt private og endog børn – som benytter sig af Unity. Og Unity blev oprindeligt også skabt til dem. Mantraet i virksomheden var, at den ville demokratisere en branche, som på det tidspunkt var domineret af enkelte store aktører.

Det mantra eller den mission har været udslagsgivende i forhold til, at de selv ville beholde magten – og ikke lade sig lede af en stor koncern, som muligvis ville arbejde sig væk fra pejlemærket.

David Helgason valgte at bruge de løbende tilbud om opkøb til noget andet. De viste ham noget positivt om den retning, Unity havde.

»Der var en sikkerhed i, at vi kunne mærke, at der var flere, som var interesseret i os. Det gik godt for os. Fornemmelsen var også, at det ikke bare var et gamble, hvor vi hurtigt kunne miste det hele. Det føltes som om, vi havde et gelænder ved siden af os. Hvis hvert år kom der mere interesse og prisen steg, så var det måske solidt nok,« siger han.

Unity er i dag børsnoteret på New York Stock Exchange. Det betyder, at alle principielt kan være medejer i virksomheden. Stor som lille. Det tiltaler også David Helgason, som i dag har forladt den daglige ledelse af Unity og i stedet er bestyrelsesmedlem.