Alexander har været med til at vækste Bjarke Ingels' virksomhed fra 100 til 600 medarbejdere på få år

31-årige Alexander Højer Bøegh er global IT-ansvarlig Bjarke Ingels Group, hvor han sikrer, at tekniske løsninger går hånd i hånd med den kreative proces. Det gør han i et tempo, der er med til at sikre en gnidningsfri vækst for virksomheden.

Talent 100 2021, Alexander Højer Bøegh, Bjarke Ingels Group. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Han har en del af æren for, at den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels’ virksomhed har formået at skalere markant op de senere år.

Den 31-årige IT-ansvarlige i Bjarke Ingels Group, Alexander Højer Bøegh, kaldes en kulturbærer i virksomheden og har siddet på tegnestuens danske og amerikanske kontorer.

»Alexander har som globalt IT ansvarlig hos BIG formået at skalere vores set up, så vi gnidningsfrit er gået fra 100 til næsten 600 medarbejdere de seneste år. Alexander har en stor nysgerrighed indenfor sit område og virksomhedsdrift generelt. Det sikrer, at BIG altid er opdateret på de nyeste tendenser, eksperimenterer med ny, relevant teknologi samt at vi velinformeret og grundigt vælger de bedste løsninger til netop vores forretning,« lyder det fra forhenværende vicedirektør i Bjarke Ingels Group, Tine Kaspersen, i indstillingen til Talent 100.

Det er Alexander Højer Bøeghs opgave at finde de tekniske løsninger, der kan hjælpe den kreative del af arkitektfirmaets arbejde. En opgave, han løser uproblematisk:

»Han har en unik evne til at tale med vores kreative medarbejdere, forstå deres udfordringer og finde de bedste løsninger. Alle vores projekter tegnes i en bred palette af IT-værktøjer, og samspillet mellem IT og den kreative del er forretningen er derfor meget afgørende for kvaliteten af vores arbejde,« beskriver Tine Kaspersen videre.

Alexander Højer Bøegh uddannet cand.merc.it fra Copenhagen Business School i 2015 og har været i Bjarke Ingels Group siden.

Her kan du se Alexander Højer Bøeghs cv.

Herunder kan du se alle årets talenter.