Verden er ikke blevet mindre kompliceret det seneste årti – tværtimod. Asiatiske lande vokser sig magtfulde, og EU udfordres både inde- og udefra. Drys en pandemi og en medfølgende økonomisk krise ud over det hele, og det står klart, at internationale relationer atter er blevet voldsomt centrale.

Det er i dette spændingsfelt, at 31-årige Camilla Saugstrup arbejder. Hun er teamleder i Udenrigsministeriet og en central person i de mange offentligt ansatte, som sørger for, at danske interesser bliver fremmet ude i verden.