31-årige Camilla har gjort kometkarriere: I dag påvirker hendes arbejde indirekte alle, der bor i Danmark

31-årige Camilla Saugstrup er et af ansigterne i Berlingskes Talent 100. Det med god grund. Hendes kometkarriere i Udenrigsministeriet gør, at hun er en af dem, der skal tackle diplomatiets nye store udfordringer.

Verden er ikke blevet mindre kompliceret det seneste årti – tværtimod. Asiatiske lande vokser sig magtfulde, og EU udfordres både inde- og udefra. Drys en pandemi og en medfølgende økonomisk krise ud over det hele, og det står klart, at internationale relationer atter er blevet voldsomt centrale.

Det er i dette spændingsfelt, at 31-årige Camilla Saugstrup arbejder. Hun er teamleder i Udenrigsministeriet og en central person i de mange offentligt ansatte, som sørger for, at danske interesser bliver fremmet ude i verden.

Andre læser også