Man bliver jo ikke et talent, fordi man ikke ryger. Eller fordi man er borgerlig. Eller fordi man kun ser sine forældre én gang om måneden.

Men hvis man puljer det hele sammen og virkelig kommer tæt på dem, der er blomsten af dansk erhvervslivs ungdom, afslører det så ikke en sandhed eller to om, hvem det er der tager de længste skridt opad den store karrieretrappe?