Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Vi kaldte Auto-Tune for snyd, indtil Cher blæste os bagover med sit kæmpehit. Nu gentager historien sig med ai
Ai-kunstnere som Sienna Rose, My Boy Arlo og Refik Anadol stormer frem på den internationale musikscene og beriger hitlisterne med streamingtal, der får branchens øvrige kunstnere til at slikke sig om munden. Men er det reelt hyklerisk at kaste sten mod tendensen, når lytterne selv har boet i et glashus siden 1990erne?
Vi bliver nødt til at starte et andet sted, når vi taler om introduktionen af ai i musikbranchen.
For gennem årene har branchen oplevet en række revolutioner i takt med den teknologiske udvikling mulighederne herom. Mest oplagt er det her at inddrage introduktionen af Auto-Tune i 1990erne.
Del:
