Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Vi har avlet rygraden ud af os selv: Først når vi kommer hjem, tør vi åbne munden
Vi mærker vores grænser, definerer dem, kommunikerer dem, læser om dem og diskuterer dem med venner og terapeuter, men i det øjeblik et andet menneske træder over en af dem, gør vi det mest danske tænkeligt: ingenting.
Jeg får jævnligt videoer på Instagram, hvor man først ser en rekonstruktion af et dyr, som det angiveligt tog sig ud for tusinder af år siden: Det er enormt, fyldt med tænder, muskler og en overbevisende evne til at slå noget ihjel.
Derefter kommer dets moderne efterkommer vraltende ind på skærmen, rund og fredsommelig og med et ansigt, der mest af alt kalder på at blive nusset bag øret.
Del:
