Vi har alle et ansvar for at beskytte dansk suverænitet – også i skyen

Konservative værdier handler om ansvarlighed, stabilitet og beskyttelse af den nationale suverænitet og fællesskab. Derfor skal vi alle være med til at generobre kontrollen over en af de mest afgørende ressourcer i det 21. århundrede: vores data.

Vi har indtil nu ikke været vant til at se it som en del af danske interesser, som vi som almindelige mennesker skulle forholde os til. Men det må vi se i øjnene og allesammen gøre vores bedste for at være med til at forbedre og især udvikle i de kommende år, skriver Barbara Engelstoft. Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor grænser og suverænitet handlede om land, hav og luft. I dag handler det i lige så høj grad om data. Om hvor vores digitale oplysninger er lagret, og hvem der i sidste ende har adgang til dem.

Alt for få danskere er klar over det, men amerikanske myndigheder kan i dag kræve adgang til data om danske borgere og virksomheder, selv hvis disse data er lagret i Europa. Hvordan? Svaret er: CLOUD Act.