Vi får ikke flere læsere ved at fjerne bogmomsen. I stedet bør vi sætte ind et helt andet sted

Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at litteraturen er afgørende for dannelse, for empati og for demokratisk forståelse, må vi også turde tage ansvar for de strukturer, der gør læsning til en fælles praksis – ikke bare en individuel forbrugsbeslutning.

»Bogmomsen er en symbolsk gestus, men den løser ikke den sociale ulighed i læsning,« skriver Fleur Hedegaard. Arkivfoto: Nikolai Linares

Regeringen lancerer nu en kulturpolitisk indsats: Momsen på bøger skal afskaffes. Tanken er, at lavere priser vil få flere til at læse – især børn og unge, som i dag sjældent åbner en bog i deres fritid.

Det lyder idealistisk. Men jeg er skeptisk.