Landbruget står for godt en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger og er dermed en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling frem mod 2030, som endnu ikke er faldet på plads. Om lidt kommer den nedsatte ekspertgruppe med sine længe ventede anbefalinger til, hvordan en drivhusgasafgift på landbrugets udledninger kan se ud – formentlig med præsentation af tre forskellige modeller.

Og her er det helt afgørende, at landbruget får en pris på at udlede drivhusgas på niveau med resten af samfundet til at drive den grønne omstilling omkostningseffektivt. En rabat til landbruget vil betyde, at andre sektorer skal holde for og levere mere.