»Men han har jo ikke noget paa«. Således tog jeg mig selv i at sympatisere med den lille dreng fra H.C. Andersens berømte eventyr, da jeg en torsdag aften stod omklamret i en kø af andre unge i Københavns klubmiljø. For hvad er egentlig årsagen til hypen bag Københavns klubber, og hvorfor er langt de fleste af nutidens unge villige til at gå på kompromis med deres principper for at komme ind et sted, hvor man står som sardiner i en dåse og tilmed skal give 80 kroner for et shot slavevodka?
»Træk ned i toppen og vis din kavalergang frem – så skal vi nok komme ind,« overhører jeg en ung pige – som i øvrigt står i kort kjole og bare ben i november måned – sige til sin veninde.