Ung klubgænger: »Jeg tager ikke på klub for at blive forskelsbehandlet, nedværdiget og seksualiseret«

Hvorfor er nutidens unge villige til at gå på kompromis med deres principper for at komme ind på en klub, hvor man står som sardiner i en dåse og tilmed skal give 80 kroner for et shot slavevodka? spørger Leonora Batoosingh Mortensen efter en aften i det københavnske klubmiljø.

»Da det endelig bliver vores tur til at vise id ved døren, bliver vi mødt af en snerpet dørvagt, som kigger op og ned ad os, hvorefter han afvisende spørger: 'Nåh, hvem kender I så?'« skriver Leonora Batoosingh Mortensen. Mathias Svold

»Men han har jo ikke noget paa«. Således tog jeg mig selv i at sympatisere med den lille dreng fra H.C. Andersens berømte eventyr, da jeg en torsdag aften stod omklamret i en kø af andre unge i Københavns klubmiljø. For hvad er egentlig årsagen til hypen bag Københavns klubber, og hvorfor er langt de fleste af nutidens unge villige til at gå på kompromis med deres principper for at komme ind et sted, hvor man står som sardiner i en dåse og tilmed skal give 80 kroner for et shot slavevodka?

»Træk ned i toppen og vis din kavalergang frem – så skal vi nok komme ind,« overhører jeg en ung pige – som i øvrigt står i kort kjole og bare ben i november måned – sige til sin veninde.