I 2010 mente politikerne, at pensionister skulle betale en udligningsskat af større pensioner, uanset at lettelser i personskatten er opkrævet gennem en række nye afgifter. Heldigvis blev denne skat udfaset i 2018.
Argumentet var, at pensionister i lighed med andre skatteydere sparede en mellemskat på seks procent.
Det virker besynderligt og forkert, at pensionister nu skal betale en skat på fem procent, hvis de tjener over 2,5 millioner om året. Den burde naturligvis ikke opkræves af pensioner.
Der er tale om en ny misundelsesskat, som pensionister ud fra argumentet i 2010 (nu med en øget skat) ikke bør rammes af. Igen som dengang har det karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Der er næppe tale om et væsentligt merprovenu fra top-topskatten for pensionister. Alene af den grund bør skatten ikke opkræves.
Nogle pensionister har udskudt udbetalinger og har mod betaling af PAL-skat været dygtige til at forrente indskud til pension. Nu kan de pludselig se frem til en øget beskatning.
Det kan ændres endnu, hvis tilliden til politikerne skal bevares.
Kjeld Bøg, Hellerup
Ugyldige frimærker
PostNord har meddelt, at vore frimærker ikke længere kan bruges på breve til danske modtagere.
Jeg sender mange, store breve til danske modtagere. De frankeres med frimærker, hvor portoen er 40 og 60 kroner. Derfor har jeg p.t. frimærker for cirka 6.000 kroner, som skulle bruges på breve de næste fire-fem år.
Og da jeg er gammel frimærkesamler, er det spændende billedmærker, købt gennem en årrække. De er nu ugyldige, hvis det altså er tilladt at gøre dem ugyldige?
PostNord er reguleret af en lov, der hører under Transportministeriet, hvis minister er Thomas Danielsen (V). Det er uforståeligt, hvis ministeren har givet tilladelse til denne pludselige »ekspropriation«.
PostNord begrunder beslutningen med, at der skal moms på portoen. Men det er en dårlig undskyldning, for det kan simpelt klares med en 25 procent forhøjelse af portoen – og så betaler PostNord momsen videre til staten.
Det må da være en sag for ombudsmanden?
Holger Skjerning, Slangerup
Fugls føde
I kulde, frost og sne kan fugle få svært ved at finde fugls føde. Mange betænksomme haveejere har fuglebure, hvor de forsøger at opretholde fuglenes eksistens.
På trods af madspildkampagner, der primært er rettet mod mennesker og miljø, overses vor flyvende, inspirerende venner. Dagligvarekæderne har her et stort uopfyldt ansvar, da de tilsyneladende hellere ser mad ryge i affaldscontaineren og dermed til destruktion end at vise lidt empati.
En simpel ordning, hvor brød lægges til afhentning med et skilt »Til fuglene«, vil løse problemet og skaffe mere liv udendørs.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Hvem skal betale for brintrørledningen?
I en kronik i Berlingske 8. januar beklager koncernchef Jens-Peter Saul (JPS) i ingeniørfirmaet Rambøll, der blandt andet bygger rørledninger, sig over, at staten tøver med at støtte finansieringen af en kostbar rørledning, der skal føre dansk vindmølleproduceret brint ned til Tysklands industri, der ifølge JPS tørster efter at købe dansk, »grøn« brint til erstatning for naturgas og kul.
Ifølge koncernchefen vil en sådan brintrørledning være et potentielt guldæg for Danmark og bane vejen for et milliardindtægter til Danmark ved fremtidig eksport af dansk vindmølleproduceret brint (når vinden blæser).
Undskyld mig for en kritisk bemærkning: Det må da være let at skaffe den nødvendige finansiering på lånemarkedet uden nogen form for statsstøtte, hvis brintrørledningen og fremtidig brinteksport er en så god forretning, som koncernchefen fortæller. Hvorfor ikke lade tyskerne betale for rørledningen til Tyskland, hvis tysk industri så brændende ønsker dansk brint?
For øvrigt vil dansk, grøn brint under ingen omstændigheder kunne dække mere end en brøkdel af tysk industris energibehov.
Peter Schoubye, civilingeniør, Hørsholm
