Tidligere topembedsmand i Grønland om spiralsag: Det var ikke folkedrab, det var rettidig omhu og omsorg

Utilfredsheden er først kommet offentligt frem 50-60 år efter, og det er altså for sent, uanset hvor gerne man vil have en undskyldning og en kompensation, skriver Gunnar Martens. 

»I Grønland i perioden 1966–1982 oplevede jeg en stor glæde over, at man havde fået et nyt præventionsmiddel, som var velegnet under de særlige grønlandske forhold i modsætning til de hidtil anvendte,« skriver Gunnar Martens (billedet). Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Naalakkersuisoq (landsstyremedlem) Naaja Nathanielsen har i Berlingske 2. februar givet udtryk for, at Nalakkersuisut er nødt til at undersøge, om der er begået »folkedrab« i Grønland. 

Et sådant indlæg kan ses som et utidigt forsøg på at påvirke den igangværende undersøgelse og bør derfor ikke stå uimodsagt.