Danske landmænd er blandt verdens dygtigste, og det har de været i mere end 150 år. Ikke kun i Danmark har de har gjort det godt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet emigrerede mange af dem, og de bidrog til at udvikle landbruget mange steder i verden, ikke mindst i USA, men også i zarens Rusland, hvor danske landmænd, mejerister og handelsfolk gjorde Rusland til verdens næststørste smøreksportør kun overgået af Danmark. Vi burde være stolte af landbruget.

Men hvordan er det kommet så vidt, at den måde landbruget drives på ødelægger fiskeriet, forurener grundvandet, smider tusindvis af døde smågrise på møddingen hver dag, og med kvælstof lægger vores fjorde og kystfarvande øde hen?