Tag dig sammen, Wammen


I Berlingeren tirsdag 9. juli er en beretning om, at finansminister Nicolai Wammen ikke kan forklare en øgning på 28 procent i antal ansatte i ministerierne gennem de seneste fem år. Det er mærkeligt, for det er Finansministeriet, der står for udbetaling af lønningerne til de ansatte.
Jeg undrer mig over, at der åbenbart ikke er budget over antal og art af ansatte i ministerierne. Hvis der er budgetter, så skal de godkendes, før man kan begynde at ansætte, og så må der også være forklaringer på, hvorfor der skal være flere ansatte. Eller det er måske kun noget, som man gør ude i virkeligheden?