Vi er nødsaget til at gøre op med det romantiske billede af hjemmehjælpere, der kommer for at udlevere medicin, og sygeplejersker, der kommer for at dosere den. I dag kan vi gøre fru Jensen mere uafhængig gennem brug af medicinbokse. Det frigør hjemmehjælp til vigtigere gøremål. Altså en win-win.
Personalemanglen i vores sundhedsvæsen er massiv. Dette både når det gælder sosu'er, sygeplejersker og andre faggrupper. Der er flere ansatte i sundhedsvæsenet end nogensinde, men vi har heller aldrig haft brug for så mange, som vi har nu. Og vi er stadig i underskud.



