Stine Bosse angriber LA og K: Hvad blev der af de grønne ambitioner i Europa?

Vi er godt fem måneder inde i mandatet her i Europa-Parlamentet, og selvom valgkampen var fyldt med grønne ambitioner, ser de nu allerede ud til at være forsvundet.

»I sommer tog Europa-Parlamentet en voldsom højredrejning, og det begynder vi nu at kunne se konsekvenserne af,« skriver Stine Bosse. Niels Ahlmann Olesen

I Danmark har vi fundet ud af vigtigheden af den grønne omstilling. Primært af to årsager.

Først og fremmest handler det i alt sin enkelthed om at have en jordklode, som vi kan bo på, og som også vores børn og børnebørn kan bo på. Det i sig selv burde være grund nok.