I Berlingske 4. juli priser erhvervsordfører for Socialdemokratiet Mette Reissmann regeringens beslutning om at annullere de 12,5 lukkedage i byer med færre end 16.850 indbyggere.
Det er set med hendes øjne en stor lettelse, at man nu i sommerhusområderne, på småøerne og i de mindre byer endelig kan få lov til at købe mælk og andre fornødenheder på helligdage.
Det er først og fremmest forkert af Mette Reissmann at give de tidligere få lukkedage skylden for, at den lokale dagligvarebutik i et sommerhusområde holder lukket i helligdagene. Det har i mange år været muligt for butikker med en årlig omsætning på mindre end 44,5 millioner at holde åbent på trods af helligdage. Den regel vil langt de fleste butikker i de mindre provinsbyer være omfattet af.
Så når den lokale købmand holder lukket langfredag i påsken, er det som regel et aktivt valg, som butiksejeren selv har truffet. Med andre ord var der i den gamle lukkelov allerede indarbejdet et hensyn til de mindre butikker og deres kunder.
I stedet kan de butiksansatte i de mindre byer nu se frem til at blive gevaldigt udfordret på deres work-life-balance.
For mange butiksansatte kæmper allerede med at få familielivet til at hænge sammen på grund af skæve arbejdstider og weekendarbejde. Nu risikerer de også at gå glip af julefrokost med familien eller påskefrokosten med gode venner, fordi de få dage, hvor de før kunne være sikre på at holde fri, nu indgår i vagtplanerne.
Derfor undrer det mig også, når Mette Reissmann skriver i sit læserbrev, at der i aftalen for den nye lukkelov er blevet taget hensyn til de ansatte. Det er i hvert fald et hensyn, jeg har meget svært ved at se.
Mette Høgh, formand for HK Handel
Strømpriser
1. juli nåede strømprisen her i Danmark op på over seks kr. pr. kilowatt-time, inkl. afgifter m.v.
Efterfølgende har man så kunnet læse, at årsagen var hedebølgen over Europa. Den bevirkede, at et par kernekraftværker i Frankrig og Schweiz måtte reducere produktionen, fordi deres kølevand fra floderne blev for varmt og for knapt. Derfor blev det nødvendigt at få mere strøm fra gaskraftværker, der er dyre i drift.
Imidlertid var der ingen nedgang i den samlede produktion fra de franske kernekraftværker. Fra mandag 30. juni og frem leverede de støt ca. 65 procent af det franske strømforbrug.
De høje strømpriser 1. juli var derimod forårsaget af en meget lille produktion fra de tyske vindmøller. Vinden var svag, både i Tyskland og i Danmark den dag, og da Solen gik ned, var der kun en ganske lille mængde vedvarende energi til rådighed.
Tyskerne måtte køre med deres kul- og gaskraftværker i stort omfang, og det gav de høje priser.
Mange mennesker er imod kernekraft og taler den gerne ned. Men lige her gik man galt i byen.
Søren Hansen, civilingeniør, Værløse
NATOs fem procent svarer til 10.000 skridt om dagen
Med stor interesse har jeg i Berlingske 3. juli kunne læse en fremragende artikel hvor en spansk brigadegeneral forsvarer Sydeuropas tøvende oprustning.
Det er ikke forbudt at tage andre briller på. Tænk på skridttæller-myten om de 10.000 skridt om dagen, som for nogle år siden bredte sig over store dele af Europa.
Her var der ikke tale om grundig research og positive sundhedseffekter. Det var en japansk skridttællerleverandør, som lancerede en reklamekampagne.
5 procent af landenes BNP med en deadline i 2035 er et tal den amerikanske præsident har fundet på. Måske valgt tilfældigt, uden den store planlægning!
Donald Trump er først og fremmest en klog forretningsmand, som ønsker, at vi køber dyrt udstyr som jagerfly, kanoner og missiler fra USA. Måske unødvendige forsvarsudgifter i hvert fald for nogle NATO-stater.
Spanien tænker anderledes. Det gælder også for andre sydeuropæiske lande som Italien og Portugal. Ingen grund for at kalde dem usolidariske. De skal nok leve op til deres forpligtelser.
Pedro Sanchez og co. skal nok nå deres skridt.
Jacqueline Schmaltz-Jørgensen, Virum
Tillykke til USA
Sidste uge fejrede USA sin fødselsdag og næste år fylder landet rundt - 250 år.
Som i så mange andre demokratier har pampervældet og særinteresserne sat sig på magten.
Man kunne ønske sig, at USA ville bruge tiden frem til midtvejsvalget til at genindføre demokratiet og bekræfte ytringsfriheden også når der ytres holdninger, som ikke alle er enige om.
Et demokrati kan ikke sameksistere med ubegrænsede økonomiske midler. Særinteresserne sidder tungt på magten i Washington i dag. Det er utroligt usundt. Ideen om »et menneske - en stemme« forsvinder, når pengemagter overtager dagsordenen.
Hans Thorn, Dubai, Forenede Arabiske Emirater
Fortæl Kinas historie godt
Tak til Berlingskes korrespondent i Asien, Alexander Sjöberg, for at tage kontakt til designer Timothy Jacob Jensen. Og tak til Berlingske for at bringe et uddrag af den samtale og udveksling af meninger, som de to havde samt at gøre plads til Timothy Jacob Jensens kritik af Berlingskes altid negative omtale af Kina.
Forhåbentlig kan den samtale inspirere Berlingskes korrespondent til at søge noget bredere i avisens jagt på informationskilder til dækning af nyheder og udvikling i regionen. Det er godt, at Berlingske har en korrespondent udstationeret i Asien til at »dække regionen - med særligt fokus på Kina«. Jeg vil dog mene at, med den jobbeskrivelse, er det forkert at være bosat i Taipei.
Erik Bøgh Christensen (tidligere ØK i Kina), Skodsborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
