Kira Peter-Hansen og Marianne Bigum fra SF kalder her i Berlingske 19. maj erhvervsministerens kamp mod unødigt bureaukrati for populistisk og følelsesdrevet. Det er en både forfejlet og bekymrende påstand.
For mens de to politikere efterlyser flere analyser og konsekvensvurderinger, undlader de at nævne, at mange af de regler, de selv forsvarer, særligt kravene om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering (CSRD), blev vedtaget uden tilstrækkelige vurderinger af deres reelle konsekvenser for de virksomheder, der netop skal drive den grønne omstilling, de to SFere advokerer for.